Hvor mange skal vi så slå ihjel før samvittigheden siger: Nu er det for meget !
Hvordan er den uudtrykte norm som den skjulte drejebog kører efter lige nu ?
Skal amerikanerne have lov til at slå ca. 6.000 uskyldige afghanere ihjel før det ligesom er nok ?
Eller skal amerikanske liv hævnes f.eks. tifold før vi får dårlig samvittighed og siger fra ?
Og hvorfor skal de ikke hævnes f.eks. på uskyldige danskere ? - Der er vel ingen forskel på uskyldige afghanere og uskyldige danskere ?
Nu siger du måske så at det slet ikke handler om hævn, - at krigsofrene blot er et nødvendigt onde for at fange og straffe de skyldige.
Men er det ikke lige netop terroist-logik, - at volden mod uskyldige er et nødvendigt onde for at nå ens eget højere retfærdige mål ?
Så HVOR MANGE uskyldige danskere eller afghanere må efter din mening ofres, for MÅSKE at fange og straffe nogle der MÅSKE er delvis skyldige i terroren i USA ? -MÅSKE er der kun én, to eller tre hovedskyldige ! - MÅSKE er de hovedskyldige allerede døde !
For enhver der slår koldt vand i blodet må det være indlysende at "den militære voldsmetode" er en mindst ligeså forkastelige metode som "den terroristiske voldsmetode", og at den derfor ikke er det rette værktøj til at håndtere terror-truslen på humanistiske præmisser.
Er vi selv uskyldige når vi bifalder denne uduelige og forældede metode, som udføres med den allerstørste trænede beslutsomhed af bange og uerfarene unge mennesker uden livsvisdom ?
Besindige erfarne folk må tage ordet netop nu og vække vore lederes omtanke og anvise dem bedre ikke-voldelige veje til at stoppe volden, forebygge volden og fjerne dens grobund, - hvis vi ikke alle skal ende som terrorister eller deres ophidsede medløbere, i en balkaniseret verden med endeløs gengældelse af tvang, vold og terror.
Bjarke Nielsen
This message has been edited by madsm from IP address 217.157.106.9 on Oct 13, 2001 3:21 AM This message has been edited by madsm from IP address 217.157.106.9 on Oct 13, 2001 3:19 AM
|
|